Klinikassistent søges til Evidensia Hornbæk Dyrehospital i Randers
Trives du med klientkontakt, teamwork og en varieret hverdag? Hos os bliver du en vigtig del af et stærkt team, der hver dag gør en forskel for dyr og mennesker.
Vi søger en klinikassistent til Evidensia Hornbæk Dyrehospital i Randers til en fast stilling på 30-37 timer om ugen.
Om os
Vi er et godt team bestående af 4 dyrlæger, 4 veterinærsygeplejersker, 2 veterinærsygeplejerskeelever samt hjælpepersonale. Hos os vægter vi faglighed, samarbejde og en god hverdag for både patienter, klienter og kollegaer.
Som klinikassistent hos os bliver du en vigtig del af hospitalets daglige drift. Du vil både have kontakt med klienter og patienter og hjælpe dine kollegaer med praktiske, administrative og serviceorienterede opgaver i hverdagen.
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har lysten og viljen til at lære, trives med en varieret hverdag og har lyst til at bidrage til en god oplevelse for patienter og deres ejere i tæt samarbejde med dygtige kollegaer.
Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte kundekontakt, telefonbetjening, booking af patienter, lettere administrative opgaver, klargøring og oprydning, hjælp i receptionen, vareopfyldning samt øvrige praktiske opgaver, der understøtter hospitalets daglige drift.
Hvem leder vi efter?
· Du møder patienter, klienter og kollegaer med høj service, engagement og en positiv tilgang til hverdagen.
· Du er imødekommende, hjælpsom og trives med mange forskellige opgaver i løbet af en arbejdsdag.
· Du er en teamspiller, der bidrager aktivt til samarbejdet og hjælper til, hvor der er brug for det.
· Du har et godt overblik og formår at bevare roen - også i pressede situationer.
· Du er ansvarsbevidst og spørger gerne til råds, når det er nødvendigt.
· Du er proaktiv og har gode samarbejdsevner.
Hvad kan vi tilbyde?
· En varieret hverdag, hvor to dage sjældent er ens.
· Et professionelt miljø med stor vægt på oplæring, sparring og kollegialt fællesskab.
· God teamånd i et trygt og stimulerende arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, har plads til humor og taler ordentligt med hinanden.
· Mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt gennem daglig læring og samarbejde med erfarne kollegaer.
· En del af en koncern, hvor du får adgang til et stærkt fagligt netværk samt faglige og sociale arrangementer på tværs af vores klinikker og hospitaler i Danmark.
Som klinikassistent hos Evidensia Hornbæk Dyrehospital bliver du en vigtig del af den daglige drift og samarbejdet omkring patienterne.
I din ansøgning bedes du lægge vægt på din motivation for at søge stillingen hos Evidensia Hornbæk Dyrehospital.
Vil du vide mere om Evidensia, så kan du med fordel læse mere om os her www.evidensia.dk.
Vil du høre mere om dagligdagen på hospitalet, og hvordan teamet arbejder sammen, er du velkommen til at kontakte teamleder Sofie Frederiksen på telefon 86 43 39 33.
Hvis du kan genkende dig selv i stillingen, hører vi gerne fra dig snarest. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Fagområder
- Butik, reception og kundeservice
- Lokation
- Evidensia Hornbæk Dyrehospital
Evidensia Hornbæk Dyrehospital
Livet hos Evidensia
-
🌱 Karriereveje der passer til livet
Hos Evidensia tror vi på, at en stærk karriere kan se forskellig ud gennem livet. Uanset om du ønsker at udvikle dig fagligt, specialisere dig inden for et område, tage lederansvar eller skabe den rette balance mellem arbejde og privatliv, støtter vi dig på din rejse. Sammen finder vi de udviklingsmuligheder, der passer til dine ambitioner og din hverdag.
-
🤝 Stærkt fællesskab på tværs af klinikker
Når du bliver en del af Evidensia, bliver du samtidig en del af et landsdækkende netværk af dyrlæger, veterinærsygeplejersker og øvrige fagpersoner. Her deler vi viden, erfaringer og hjælper hinanden på tværs af klinikker. Du har altid adgang til faglig sparring og kolleger, der ønsker at gøre hinanden bedre.
-
🌟Her gør vi hinanden bedre
Hos Evidensia står du aldrig alene. Vi samarbejder tæt, deler vores erfaringer og fejrer både de store og små succeser i hverdagen. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i et miljø præget af høj faglighed, tillid, godt humør og respekt for hinanden.
-
❤️ Vi passer på dem, der passer på dyrene
At arbejde med dyr kræver både faglighed, engagement og omsorg. Derfor arbejder vi aktivt for at skabe rammer, hvor trivsel, samarbejde og balance er en naturlig del af hverdagen. Vi ønsker, at du skal have mulighed for at udvikle dig, trives og skabe værdi, både på arbejdet og i livet udenfor.
-
🐾 Positive PawPrints – gør en forskel hver dag
Når du arbejder hos Evidensia, er du med til at bidrage til mere end god dyresundhed. Gennem Positive PawPrints arbejder vi på tværs af 21 lande for at skabe positive aftryk for vores patienter, medarbejdere, lokalsamfund og miljø.
Initiativet omfatter blandt andet reduktion af vores klimaaftryk, mere bæredygtige klinikker, fokus på læring og udvikling samt indsatser, der styrker mangfoldighed, inklusion og trivsel. Vi tror på, at små handlinger hver dag kan skabe store forandringer over tid.
-
🔬 Moderne udstyr og nye muligheder
Vi investerer løbende i ny teknologi og moderne udstyr, så vores medarbejdere har de bedste forudsætninger for at levere høj kvalitet til patienter og klienter. Flere af vores hospitaler fungerer som henvisningshospitaler med adgang til avanceret diagnostik og specialiserede behandlinger.
IVC Evidensia: Lokalt fællesskab. Internationale muligheder.
Hos Evidensia bliver du en del af et stærkt dansk fællesskab med omkring 275 kolleger. Samtidig er vi en del af IVC Evidensia, Europas førende veterinærgruppe, med knap 3.000 klinikker og dyrehospitaler, cirka 40.000 medarbejdere og aktiviteter i 21 lande. Det giver dig adgang til et omfattende fagligt netværk, internationale udviklingsmuligheder og sparring med nogle af branchens dygtigste specialister.
Om Evidensia Dyrehospital A/S
En del af noget større
Hos Evidensia får du det bedste fra to verdener: et stærkt lokalt fællesskab og adgang til et internationalt netværk af kolleger, specialister og udviklingsmuligheder.
Som en del af IVC Evidensia, med omkring 3.000 klinikker og dyrehospitaler og 40.000 medarbejdere i 21 lande, arbejder vi hver dag for at skabe den bedst mulige dyresundhed. Samtidig stræber vi efter at gøre en positiv forskel for mennesker, dyr og planeten gennem vores Positive PawPrints-program.
Er du klar til næste skridt i din karriere? Så glæder vi os til at høre fra dig.