Erfaren dyrlæge med kirurgisk profil til Evidensia Hornbæk Dyrehospital
Brænder du for kirurgi, og har du lyst til at være med til at udvikle det kirurgiske område på et lokalt dyrehospital med adgang til et større fagligt netværk? Så kan det være dig, vi søger.
Til dig, der vil kombinere kirurgi, faglig udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab
Om stillingen
Vi søger en erfaren dyrlæge med særlig interesse og erfaring inden for kirurgi, især bløddelskirurgi. Har du kompetencer eller interesse inden for ortopædi, er det en fordel. Du bliver en del af et engageret team, hvor vi samarbejder om både hverdagens patienter og de mere komplekse cases.
Stillingen rummer både kirurgiske opgaver og konsultationer. Samtidig får du mulighed for at bidrage til den faglige retning, dele din viden og være med til at udvikle dyrehospitalets kirurgiske område.
Lokalt forankret. En del af noget større.
Hos Evidensia Hornbæk Dyrehospital i Randers bliver du en del af et tæt lokalt team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne sammen. Som en del af Evidensia får du samtidig adgang til faglig sparring og udviklingsmuligheder på tværs af klinikker og dyrehospitaler i Danmark og internationalt.
Hvem er du?
· Du er uddannet dyrlæge, har dansk autorisation og nogle års erfaring fra smådyrsområdet
· Du har særlig interesse for og erfaring med kirurgi, især bløddelskirurgi
· Kompetencer eller interesse inden for ortopædi er en fordel
· Du arbejder selvstændigt og struktureret og trives med både konsultationer og kirurgiske opgaver
· Du ønsker at udvikle dig fagligt og bidrage aktivt til videndeling
· Du har gode samarbejdsevner og ser værdien i at være en del af et større team
· Du har lyst til at gå foran fagligt og være med til at udvikle det kirurgiske område
Vi tilbyder
· En central kirurgisk rolle med mulighed for faglig indflydelse
· Et tæt kollegialt fællesskab med sparring og videndeling
· En varieret hverdag med både konsultationer og kirurgiske opgaver
· Mulighed for kurser, efteruddannelse og kompetenceudvikling
· Adgang til Evidensias faglige netværk i Danmark og internationalt
· En arbejdsplads med fokus på samarbejde, høj faglighed og en sund kultur
· Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Skal vi tage en snak?
Et jobskifte er en stor beslutning. Derfor er du velkommen til først at tage en uforpligtende samtale, komme forbi til en kop kaffe eller få en rundvisning.
Send din ansøgning og dit CV, og fortæl gerne om dine kirurgiske interesseområder og din motivation for at søge stillingen. Vi afholder samtaler løbende.
Vil du vide mere? Kontakt Sofie Frederiksen eller Regionschef Mikkel Markussen på 35 77 89 72.
Alle henvendelser og ansøgninger behandles fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Klinik
- Evidensia Hornbæk Dyrehospital
- Lokationer
- Evidensia Hornbæk Dyrehospital
Evidensia Hornbæk Dyrehospital
Livet hos Evidensia
-
🌱 Karriereveje der passer til livet
Hos Evidensia tror vi på, at en stærk karriere kan se forskellig ud gennem livet. Uanset om du ønsker at udvikle dig fagligt, specialisere dig inden for et område, tage lederansvar eller skabe den rette balance mellem arbejde og privatliv, støtter vi dig på din rejse. Sammen finder vi de udviklingsmuligheder, der passer til dine ambitioner og din hverdag.
-
🤝 Stærkt fællesskab på tværs af klinikker
Når du bliver en del af Evidensia, bliver du samtidig en del af et landsdækkende netværk af dyrlæger, veterinærsygeplejersker og øvrige fagpersoner. Her deler vi viden, erfaringer og hjælper hinanden på tværs af klinikker. Du har altid adgang til faglig sparring og kolleger, der ønsker at gøre hinanden bedre.
-
🌟Her gør vi hinanden bedre
Hos Evidensia står du aldrig alene. Vi samarbejder tæt, deler vores erfaringer og fejrer både de store og små succeser i hverdagen. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i et miljø præget af høj faglighed, tillid, godt humør og respekt for hinanden.
-
❤️ Vi passer på dem, der passer på dyrene
At arbejde med dyr kræver både faglighed, engagement og omsorg. Derfor arbejder vi aktivt for at skabe rammer, hvor trivsel, samarbejde og balance er en naturlig del af hverdagen. Vi ønsker, at du skal have mulighed for at udvikle dig, trives og skabe værdi, både på arbejdet og i livet udenfor.
-
🐾 Positive PawPrints – gør en forskel hver dag
Når du arbejder hos Evidensia, er du med til at bidrage til mere end god dyresundhed. Gennem Positive PawPrints arbejder vi på tværs af 21 lande for at skabe positive aftryk for vores patienter, medarbejdere, lokalsamfund og miljø.
Initiativet omfatter blandt andet reduktion af vores klimaaftryk, mere bæredygtige klinikker, fokus på læring og udvikling samt indsatser, der styrker mangfoldighed, inklusion og trivsel. Vi tror på, at små handlinger hver dag kan skabe store forandringer over tid.
-
🔬 Moderne udstyr og nye muligheder
Vi investerer løbende i ny teknologi og moderne udstyr, så vores medarbejdere har de bedste forudsætninger for at levere høj kvalitet til patienter og klienter. Flere af vores hospitaler fungerer som henvisningshospitaler med adgang til avanceret diagnostik og specialiserede behandlinger.
IVC Evidensia: Lokalt fællesskab. Internationale muligheder.
Hos Evidensia bliver du en del af et stærkt dansk fællesskab med omkring 275 kolleger. Samtidig er vi en del af IVC Evidensia, Europas førende veterinærgruppe, med knap 3.000 klinikker og dyrehospitaler, cirka 40.000 medarbejdere og aktiviteter i 21 lande. Det giver dig adgang til et omfattende fagligt netværk, internationale udviklingsmuligheder og sparring med nogle af branchens dygtigste specialister.
Om Evidensia Dyrehospital A/S
En del af noget større
Hos Evidensia får du det bedste fra to verdener: et stærkt lokalt fællesskab og adgang til et internationalt netværk af kolleger, specialister og udviklingsmuligheder.
Som en del af IVC Evidensia, med omkring 3.000 klinikker og dyrehospitaler og 40.000 medarbejdere i 21 lande, arbejder vi hver dag for at skabe den bedst mulige dyresundhed. Samtidig stræber vi efter at gøre en positiv forskel for mennesker, dyr og planeten gennem vores Positive PawPrints-program.
Er du klar til næste skridt i din karriere? Så glæder vi os til at høre fra dig.