Veterinærstuderende søges til Evidensia Karlslunde Dyrehospital
Vil du kombinere dit veterinærstudie med hands-on erfaring i et stærkt fagligt fællesskab?
Evidensia Karlslunde Dyrehospital søger veterinærstuderende/studentermedhjælp.
Du vil som studentermedhjælp primært have vagter i hverdage om aftenen samt i weekender og helligdage. Vi har særlig brug for din hjælp ved ferieafvikling og i spidsbelastningsperioder ligesom der kan være dagvagter i ny og næ. Det vil være en fordel, at du har erfaring fra arbejde på dyreklinik, men ikke et krav, da oplæring vil ske på klinikken. Timetallet vil variere hen over året men i gennemsnit ligger det ml. 3-10 timer/uge.
Opgaverne som studentermedhjælp vil primært være indenfor kundebetjening, visse administrative opgaver, opfyldning og oprydning/rengøring, samt opgaver som er relateret til kliniske undersøgelser og behandlinger af vores patienter.
Vi er et stærkt team af dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærsygeplejerskeelever, der i en flad struktur sikrer en spændende hverdag for alle. Hos os får du muligheden for, at blive en del af en stor organisation, der er i rivende udvikling
Vil du vide mere om Evidensia og vores forskellige dyreklinikker/-hospitaler, kan du læse mere om os på: https://evidensia.dk/
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skadestueansvarlige dyrlæge Julie Muxoll på julie.schroder@evidensia.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
- Klinik
- Karlslunde Dyrehospital
- Lokationer
- Karlslunde Dyrehospital
Karlslunde Dyrehospital
Vi tilbyder
-
Uddannelse og videreuddannelse
Evidensia er en ambitiøs virksomhed med stort fokus på udvikling og faglig sparring. Vi arbejder med en anerkendende og systematisk tilgang til uddannelse og udvikling, og du har mange muligheder for en strålende karriere hos Evidensia, hvor du kan videreudvikle dine evner. Vi bruger bl.a. undervisning på tværs af klinikkerne foretaget af nogle af Danmarks dygtigste dyrlæger og vores international kollegaer & samarbejdspartnere. -
Ny teknologi og specialudstyr
Evidensia investerer i fremtiden. Flere af Evidensias klinikker er henvisningshospitaler og har specialudstyr til undersøgelser og operationer. Vi investerer gerne i ny teknologi til gavn for vores medarbejdere, klienter og fremtiden. -
Et godt fagligt og socialt arbejdsklima
Hos Evidensia får du en stor selvstændighed i jobbet – og ansvar der følger med din erfaring. Vi har en uformel omgangstone hvor vi lægger vægt på humor og et godt grin i hverdagen. -
Personalegoder
Vi tilbyder en sundhedsforsikring fra dag ét samt fem feriefridage der optjenes løbende.
Derudover er der forskellige personalegoder på den enkelte klinik, det kan fx. være frugtordning eller diverse snacks/drikkevarer.
Evidensia som arbejdsplads
Vi er ca. 240 medarbejdere nogle i en ung krop, andre med et ungt sind, og vi bestræber os på at få det bedste ud af hverdagen. Derfor holder vi teamdage på klinikkerne, vi fejrer mål og succes i hverdagen, har forskellige sociale og faglige arrangementer som f.eks. vores årlige fælles julefrokost for hele Evidensia i Danmark.
Om Evidensia Dyrehospital A/S
Evidensia Danmark er en del af en af verdens største veterinærkoncern, IVC Evidensia, som i dag har over 2600 dyrehospitaler og klinikker i 20 lande. Dyrene og deres ejere er altid i centrum i Evidensia.
Vi samarbejder på tværs af grænser, klinikker og fagområder og tilbyder alt fra grundlæggende dyrlægepleje til avanceret specialistbehandling.
Skal du være en del af udviklingen?