Business Controller til Evidensia Dyrehospital A/S
Vil du spille en central rolle, hvor stærk økonomisk styring omsættes til klare beslutninger i forretningen?
Evidensia Dyrehospital A/S søger en stærk Business Controller, der tager ejerskab for økonomisk performance i Danmark og aktivt bidrager til at videreudvikle økonomistyring og beslutningsunderstøttelse i en voksende, private equity-ejet organisation.
Rollen
Som Business Controller får du en nøglerolle i den danske organisation og arbejder tæt sammen med både ledelsen og forretningen. Du er ansvarlig for controlling, analyser og rapportering og fungerer som et vigtigt økonomisk bindeled mellem Danmark og koncernen.
Dine primære ansvarsområder
Finansiel rapportering og ledelsesunderstøttelse: Ansvar for controlling og analyser for Danmark, herunder gennemgang af månedsregnskaber samt udarbejdelse af analyser og præsentationsmateriale til Business Reviews og Leadership Team.
Budget, forecast og performanceopfølgning: Drive budget- og forecastprocesser fra A–Z, deltage i trading calls og udarbejde PVM- og like-for-like-analyser med fokus på performance og afvigelser.
Investeringer og CAPEX: Opfølgning på CAPEX-projekter samt udarbejdelse og kvalitetssikring af business cases i tæt dialog med ledelsen.
Omkostningscontrolling og forretningssupport: Analyse og opfølgning på overheadomkostninger samt økonomisk sparring med centrale funktioner som Marketing, IT og CCC.
Fremadskuende analyser: Udvikling af scenarier og simuleringer, der understøtter operationelle og strategiske beslutninger i samarbejde med CEO, Operational Manager og Regionschefer.
Derudover håndterer du løbende ad hoc-opgaver lokalt og i samarbejde med koncernen.
Væsentlige kompetencer og erfaring:
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en tilsvarende rolle, gerne i et private equity‑ejet miljø eller en organisation i udvikling, hvor processer endnu ikke er fuldt modne. Du trives i en hverdag med mange parallelle opgaver og hyppige afbrydelser fra ad hoc‑spørgsmål og ledelsesbehov og formår at bevare struktur og overblik.
Du har meget stærke sociale og kommunikative kompetencer og er vant til at samarbejde i et internationalt setup med mange interessenter på tværs af niveauer og funktioner. Du formår at omsætte komplekse finansielle sammenhænge til klare budskaber, der skaber værdi for forretningen.
Du behersker dansk og engelsk flydende, både mundtligt og skriftligt og et solidt fagligt fundament, der gør dig i stand til at udfylde rollen fra dag ét, både i forhold til regnskab, controlling, analyser og interessenthåndtering.
Organisation og placering
Stillingen refererer direkte til CFO for Sverige/Danmark og har en dotted line til Country Manager for Danmark. Du vil have din daglige arbejdsplads i Greve.
Om os
Evidensia Dyrehospital A/S er en del af Europas største veterinærkoncern. I Danmark består organisationen af ca. 270 engagerede medarbejdere fordelt på 14 dyrehospitaler og klinikker, hvor vi arbejder med alt fra daglig dyrlægepraksis til avanceret, specialiseret behandling.
Vi tilbyder
En attraktiv arbejdsplads med stærkt kollegialt samarbejde – både lokalt og på tværs af organisationen
En rolle tæt på forretningen med høj synlighed og direkte samarbejde med ledelse og koncern
Mulighed for aktivt at præge og videreudvikle økonomiske processer i en organisation i udvikling
Sundhedsforsikring
En sund, værdibaseret kultur forankret i vores tre kerneværdier: We Care, We Dare, We Share
Interesseret?
Hvis du kan genkende dig selv i stillingen, hører vi meget gerne fra dig. Vi behandler ansøgninger løbende, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen. Alle ansøgninger behandles med 100 % fortrolighed.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Country Manager Rune Rehlund på tlf. 35 77 97 81 eller rune.rehlund@evidensia.dk eller HR Chef Gitte Wagner på tlf. 81 77 13 04 eller gitte.wagner@evidensia.dk.
- Klinik
- Evidensia Dyrehospital A/S
- Lokationer
- Evidensia Dyrehospital A/S
Evidensia Dyrehospital A/S
Vi tilbyder
-
Uddannelse og videreuddannelse
Evidensia er en ambitiøs virksomhed med stort fokus på udvikling og faglig sparring. Vi arbejder med en anerkendende og systematisk tilgang til uddannelse og udvikling, og du har mange muligheder for en strålende karriere hos Evidensia, hvor du kan videreudvikle dine evner. Vi bruger bl.a. undervisning på tværs af klinikkerne foretaget af nogle af Danmarks dygtigste dyrlæger og vores international kollegaer & samarbejdspartnere. -
Ny teknologi og specialudstyr
Evidensia investerer i fremtiden. Flere af Evidensias klinikker er henvisningshospitaler og har specialudstyr til undersøgelser og operationer. Vi investerer gerne i ny teknologi til gavn for vores medarbejdere, klienter og fremtiden. -
Et godt fagligt og socialt arbejdsklima
Hos Evidensia får du en stor selvstændighed i jobbet – og ansvar der følger med din erfaring. Vi har en uformel omgangstone hvor vi lægger vægt på humor og et godt grin i hverdagen. -
Personalegoder
Vi tilbyder en sundhedsforsikring fra dag ét samt fem feriefridage der optjenes løbende.
Derudover er der forskellige personalegoder på den enkelte klinik, det kan fx. være frugtordning eller diverse snacks/drikkevarer.
Evidensia som arbejdsplads
Vi er ca. 240 medarbejdere nogle i en ung krop, andre med et ungt sind, og vi bestræber os på at få det bedste ud af hverdagen. Derfor holder vi teamdage på klinikkerne, vi fejrer mål og succes i hverdagen, har forskellige sociale og faglige arrangementer som f.eks. vores årlige fælles julefrokost for hele Evidensia i Danmark.
Om Evidensia Dyrehospital A/S
Evidensia Danmark er en del af en af verdens største veterinærkoncern, IVC Evidensia, som i dag har over 2600 dyrehospitaler og klinikker i 20 lande. Dyrene og deres ejere er altid i centrum i Evidensia.
Vi samarbejder på tværs af grænser, klinikker og fagområder og tilbyder alt fra grundlæggende dyrlægepleje til avanceret specialistbehandling.
Skal du være en del af udviklingen?