Kunne du tænke dig at arbejde for Europas største veterinærkoncern, så søger Evidensia Danmark løbende ambitiøst, veterinærfagligt personale, der brænder for at gøre en forskel for vores patienter, klienter og ejere. Vi har flere både mindre dyreklinikker og henvisnings- hospitaler og centre i Danmark, og der er derfor flere tilgange til dit næste drømmejob.
Hvem leder vi efter?
At være en del af en international koncern giver både faglige og driftsmæssige muligheder på tværs af landegrænserne. Vi tænker således globalt men agerer lokalt. Vi udnytter de mange muligheder dette giver os på tværs af Danmark herunder vidensdeling, kollegial sparring, uddannelse og udvikling og et godt og trygt fællesskab omkring vores Emergency vagt.
Som virksomhed ønsker vi at tiltrække de helt rigtige profiler, der udover faglighed tillige besidder menneskelige kompetencer, der indbyder til samarbejde både lokalt og på tværs af vores enheder.
Hvad kan vi tilbyde?
Engagement, respekt, åbenhed & innovation er nøgleord i vores hverdag, hvor vi til stadighed søger at være på forkant med den seneste udvikling. Vi investerer således i den enkelte medarbejder til gensidig inspiration og udvikling.
Uanset om du er potential lederkandidat, der brænder for at skabe resultater gennem andre, ønsker at bidrage med din viden som specialist eller ønsker at booste din videre karriere inden for intern medicin eller kirurgi, så er mulighederne mange.
Du er velkommen til at kontakte vores landedirektør/CEO Ulla Pless på 81887171 og høre mere om mulighederne eller sende en motiverende ansøgning til vores HR Manager Inge Marie Aaboe via nedenstående link.
Vi glæder os til at høre fra dig!