Teamleder søges til Evidensia Trekantens Dyrehospital
Trives du med at gå foran og motiveres du af at se teamet blomstre omkring dig? Vi leder efter en person, der allerede er eller ønsker at blive teamleder, formelt eller uformelt.
Evidensia Trekantens Dyrehospital søger en teamleder (VET/VSP eller lign.), der trives med at gå foran og drives af at være en motiverende og spillende træner i hverdagen. Som teamleder skal du sammen med resten af teamet, sikre den bedste behandling af patienter med fokus på høj faglighed i et lærende og stimulerende miljø.
Om Evidensia Trekantens Dyrehospital:
Evidensia Trekantens Dyrehospital er en moderne smådyrspraksis, hvor kunde- og patientfokus er i højsædet. Dyrehospitalet fungerer både som almen praksis og som henvisningshospital for hele trekantsområdet. Som en del af en større international koncern har Evidensia et stærkt fokus på at tiltrække de helt rigtige kandidater med høj faglighed og stærke kommunikative kompetencer.
Engagement, god energi, faglig sparring og en stærk arbejdsmoral er nøgleord i hverdagen. Evidensia investerer i deres medarbejdere med henblik på gensidig inspiration og udvikling, herunder kompetenceudvikling og videreuddannelse gennem løbende kurser i årets løb.
Om stillingen:
Vi søger en teamleder, der vil bidrage til et godt arbejdsmiljø og en høj faglig standard. Stillingen kræver, at du er resultat- og løsningsorienteret og har erfaring med at arbejde mod både budget- og forretningsmål. Du skal trives med en kombination af klinisk og administrativt arbejde, og opgaverne tilpasses naturligvis dine kompetencer og udviklingsmål.
Om dig:
Vi leder efter en person, der allerede er eller ønsker at blive teamleder, formelt eller uformelt. Det vigtigste er, at du trives med at gå foran og motiveres af at se teamet blomstre omkring dig. Du har lyst til personlig udvikling og har måske allerede en efteruddannelse inden for ledelse eller erfaring fra lignende stillinger.
Vi lægger vægt på engagement, positiv energi og evnen til at sparre fagligt og bidrage til et sundt arbejdsmiljø. Du vil få en grundig og veltilrettelagt introduktion, så du får de bedste forudsætninger for en god start i din nye rolle.
Vores succes afhænger af dig, derfor vil der blive gjort meget for, at du trives, udnytter dine evner og får en hverdag, hvor du kan gøre en forskel.
Evidensia forventer, at du:
- Har et højt engagement og bidrager til holdånden
- Er ansvarsbevidst, mødestabil og samarbejdsvillig
- Er handlekraftig og god til at prioritere
- Har let til smil og humor
- Er åben og ikke bange for at tage fat
Evidensia tilbyder:
- Mulighed for videreuddannelse og løbende kurser
- Gode rammer i et moderne ISO-certificeret dyrehospital med avanceret udstyr
- En arbejdsplads med en sund kultur og stærke kerneværdier: We Care, We Dare, We Share
- Sociale aktiviteter lokalt og på tværs af organisationen
- Kollegial opbakning og samarbejde på tværs
Ansøgning og kontakt:
Hvis du kan se dig selv i stillingen, og vi har fanget din interesse, hører vi meget gerne fra dig snarest. Ansøgninger behandles løbende og fortroligt.
Er du nysgerrig på stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Rørbæk på TR@highr.dk eller HR chef Gitte Wagner på 81 77 13 04 eller gittte.wagner@evidensia.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Klinik
- Trekantens Dyrehospital
- Lokationer
- Trekantens Dyrehospital

Trekantens Dyrehospital
Vi tilbyder
-
Uddannelse og videreuddannelse
Evidensia er en ambitiøs virksomhed med stort fokus på udvikling og faglig sparring. Vi arbejder med en anerkendende og systematisk tilgang til uddannelse og udvikling, og du har mange muligheder for en strålende karriere hos Evidensia, hvor du kan videreudvikle dine evner. Vi bruger bl.a. undervisning på tværs af klinikkerne foretaget af nogle af Danmarks dygtigste dyrlæger og vores international kollegaer & samarbejdspartnere. -
Ny teknologi og specialudstyr
Evidensia investerer i fremtiden. Flere af Evidensias klinikker er henvisningshospitaler og har specialudstyr til undersøgelser og operationer. Vi investerer gerne i ny teknologi til gavn for vores medarbejdere, klienter og fremtiden. -
Et godt fagligt og socialt arbejdsklima
Hos Evidensia får du en stor selvstændighed i jobbet – og ansvar der følger med din erfaring. Vi har en uformel omgangstone hvor vi lægger vægt på humor og et godt grin i hverdagen. -
Personalegoder
Vi tilbyder en sundhedsforsikring fra dag ét samt fem feriefridage der optjenes løbende.
Derudover er der forskellige personalegoder på den enkelte klinik, det kan fx. være frugtordning eller diverse snacks/drikkevarer.
Evidensia som arbejdsplads
Vi er ca. 170 medarbejdere nogle i en ung krop, andre med et ungt sind, og vi bestræber os på at få det bedste ud af hverdagen. Derfor holder vi teamdage på klinikkerne, vi fejrer mål og succes i hverdagen, har forskellige sociale og faglige arrangementer som f.eks. vores årlige fælles julefrokost for hele Evidensia i Danmark.
Om Evidensia Dyrehospital A/S
Evidensia Danmark er en del af en af verdens største veterinærkoncern, IVC Evidensia, som i dag har over 2600 dyrehospitaler og klinikker i 20 lande. Dyrene og deres ejere er altid i centrum i Evidensia.
Vi samarbejder på tværs af grænser, klinikker og fagområder og tilbyder alt fra grundlæggende dyrlægepleje til avanceret specialistbehandling.
Skal du være en del af udviklingen?
Arbejder du allerede hos Evidensia Dyrehospital A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.