Veterinærsygeplejerske til Evidensia Dahlgaard Dyreklinik
Vi udvider vores team af VSP - måske du vil være en del af en spændende hverdag med gode kollegaer?
Vi søger en aut. Veterinærsygeplejerske til Evidensia Dahlgaard Dyreklinik i Birkerød til en fast stilling 30-37 timer om ugen uden vagtforpligtigelse.
Vi er et godt team på 3 ½ dyrlæge og 2 veterinærsygeplejersker, 2 veterinærsygeplejerskeelever samt dyrlægestuderende. Vi har en del tandpatienter, men udfører også de fleste medicinske og kirurgiske behandlinger.
Som VSP hos os vil du arbejde på skift i de forskellige funktioner og du vil få dine egne ansvarsområder. Det er en fordel at du har særlig interesse for laboratorie og anæstesi.
Vi gør hver dag en stor forskel for vores patienter, så vi sikrer, at både patienter og klienter kommer i centrum og får vores fulde opmærksomhed. Dahlgaard Dyreklinik er inde i en spændende udvikling, hvor vi har stor fokus på faglig udvikling både inden for intern medicin og kirurgi. Evidensia Dahlgaard Dyreklinik, er en mindre, men fuldt udstyret lokal dyreklinik med et stort antal faste klienter.
Hvem leder vi efter?
- Du kan lide hele paletten inden for veterinærsygeplejen og du har måske en særlig interesse inden for anæstesi og er tryg ved det
- Du har et højt energiniveau, er 100 procent serviceminded med en sund arbejdsmoral og et smil på læben
- Du har et godt overblik og formår at bevare roen - også i pressede situationer
- Du er ansvarsbevidst uden at være bange for at spørge til råds
- Du er proaktiv og i besiddelse af gode samarbejdsevner og teamånd
Hvad kan vi tilbyde?
- En lokal klinik i Birkerød med mange faste klienter og beliggende i gåafstand fra Birkerød Station
- En dagligdag hvor 2 dage sjældent er ens
- Høj faglighed i et professionelt miljø med stor vægt på faglig og kollegial sparring og oplæring
- Gode muligheder for løbende kurser og efteruddannelse
- God teamånd i et stimulerende samt trygt arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt sammen
- En del af en koncern, hvor vi udover et stærkt, professionelt netværk tillige vægter faglige og sociale arrangementer på tværs af alle vores klinikker og hospitaler i Danmark
I din ansøgning bedes du lægge vægt på din motivation for at søge stillingen hos os.
Vil du vide mere om Evidensia, kan du besøge vores hjemmeside www.evidensia.dk. Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Sanja Kyhse-Andersen på tlf. 81 80 22 05 eller HR Business Partner Gitte Wagner på tlf. 81 77 13 04.
Stillingen ønskedes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Så er det dig vi står og mangler så send os en ansøgning snarest muligt på nedenstående link. Vi indkalder løbende til samtale.
- Klinik
- Dahlgaard Dyreklinik
- Lokationer
- Dahlgaard Dyreklinik
Dahlgaard Dyreklinik
Vi tilbyder
-
Uddannelse og videreuddannelse
Evidensia er en ambitiøs virksomhed med stort fokus på udvikling og faglig sparring. Vi arbejder med en anerkendende og systematisk tilgang til uddannelse og udvikling, og du har mange muligheder for en strålende karriere hos Evidensia, hvor du kan videreudvikle dine evner. Vi bruger bl.a. undervisning på tværs af klinikkerne foretaget af nogle af Danmarks dygtigste dyrlæger og vores international kollegaer & samarbejdspartnere. -
Ny teknologi og specialudstyr
Evidensia investerer i fremtiden. Flere af Evidensias klinikker er henvisningshospitaler og har specialudstyr til undersøgelser og operationer. Vi investerer gerne i ny teknologi til gavn for vores medarbejdere, klienter og fremtiden. -
Et godt fagligt og socialt arbejdsklima
Hos Evidensia får du en stor selvstændighed i jobbet – og ansvar der følger med din erfaring. Vi har en uformel omgangstone hvor vi lægger vægt på humor og et godt grin i hverdagen. -
Personalegoder
Vi tilbyder en sundhedsforsikring fra dag ét samt fem feriefridage der optjenes løbende.
Derudover er der forskellige personalegoder på den enkelte klinik, det kan fx. være frugtordning eller diverse snacks/drikkevarer.
Evidensia som arbejdsplads
Vi er ca. 170 medarbejdere nogle i en ung krop, andre med et ungt sind, og vi bestræber os på at få det bedste ud af hverdagen. Derfor holder vi teamdage på klinikkerne, vi fejrer mål og succes i hverdagen, har forskellige sociale og faglige arrangementer som f.eks. vores årlige fælles julefrokost for hele Evidensia i Danmark.
Om Evidensia Dyrehospital A/S
Evidensia Danmark er en del af en af verdens største veterinærkoncern, IVC Evidensia, som i dag har over 2600 dyrehospitaler og klinikker i 20 lande. Dyrene og deres ejere er altid i centrum i Evidensia.
Vi samarbejder på tværs af grænser, klinikker og fagområder og tilbyder alt fra grundlæggende dyrlægepleje til avanceret specialistbehandling.
Skal du være en del af udviklingen?
Veterinærsygeplejerske til Evidensia Dahlgaard Dyreklinik
Vi udvider vores team af VSP - måske du vil være en del af en spændende hverdag med gode kollegaer?
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Evidensia Dyrehospital A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.