Teamleder til Evidensia Brønshøj Dyreklinik
Har du lyst til at være med fra starten på vores nye klinik i Brønshøj? Så er det måske lige dig vi står og mangler?
Er du vores kommende teamleder i vores nye klinik i Brønshøj?
Har du lyst til at være med fra starten på vores nye klinik i Brønshøj? Så er det måske lige dig vi står og mangler. Vi forventer at man kan starte 1. jan. 2024 og stillingen kan være på mellem 30-37 timer.
Vi er i gang med at bygge ny klinik i Brønshøj og har brug for dig der kan der kan lide at gå foran og drives af at være den motiverende og spillende træner i hverdagen, hvor du sammen med teamet sikrer den bedste behandling af vores patienter med fokus på høj faglighed i et lærende og stimulerende miljø.
Du kan være i en lignende stilling i dag som teamleder, formelt eller uformelt. Det væsentlige er, at du kan lide at gå foran og stimuleres af, at se teamet blomstre sammen med dig. Samtidig skal du have lyst til at udvikle dig menneskeligt herunder din intuition til at gøre det rigtige i øjeblikket.
Engagement, positiv energi, faglig sparring og god arbejdsmoral er nøgleord i vores hverdag i Evidensia, hvor vi til stadighed søger at være på forkant med den seneste udvikling. Vi investerer således i den enkelte medarbejder til gensidig inspiration og udvikling. Videreuddannelse er et vigtigt element i ansættelsen, hvor vi løbende afholder kurser hen over året for at styrke vores faglighed. Du får selvfølgelig en veltilrettelagt introduktion for at få så gode forudsætninger som muligt for en god start i din nye rolle.
Som en del af en større international koncern ønsker vi at tiltrække de helt rigtige kandidater, der udover høj faglighed tillige besidder menneskelige kompetencer, der indbyder til samarbejde både lokalt og på tværs af vores enheder. Du kan være uddannet veterinærsygeplejerske eller dyrlæge.
Du skal være resultat- og løsningsorienteret med erfaring i at arbejde hen imod budget- og forretningsmål. Du nyder mangfoldigheden af både klinisk- og administrativt arbejde.
Vi ser gerne, at du enten har en efteruddannelse indenfor ledelse eller har siddet i lignede stillinger tidligere. I din ansøgning må du gerne beskrive dine interesseområder udover ledelse samt din motivation for at søge stillingen hos Evidensia
Vil du vide mere om Evidensia så besøg vores hjemmeside https://evidensia.dk/ og vil du høre mere om stillingen, så kontakt vores Country Medical Director Anette Spohr på tlf. 28 98 62 64.
Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt på nedenstående link https://jobportal.evidensia.dk/.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Klinik
- Brønshøj Dyreklinik
- Placeringer
- Brønshøj Dyreklinik

Brønshøj Dyreklinik
Vi tilbyder
-
Uddannelse og videreuddannelse
Evidensia er en ambitiøs virksomhed med stort fokus på udvikling og faglig sparring. Vi arbejder med en anerkendende og systematisk tilgang til uddannelse og udvikling, og du har mange muligheder for en strålende karriere hos Evidensia, hvor du kan videreudvikle dine evner. Vi bruger bl.a. undervisning på tværs af klinikkerne foretaget af nogle af Danmarks dygtigste dyrlæger og vores international kollegaer & samarbejdspartnere. -
Ny teknologi og specialudstyr
Evidensia investerer i fremtiden. Flere af Evidensias klinikker er henvisningshospitaler og har specialudstyr til undersøgelser og operationer. Vi investerer gerne i ny teknologi til gavn for vores medarbejdere, klienter og fremtiden. -
Et godt fagligt og socialt arbejdsklima
Hos Evidensia får du en stor selvstændighed i jobbet – og ansvar der følger med din erfaring. Vi har en uformel omgangstone hvor vi lægger vægt på humor og et godt grin i hverdagen. -
Personalegoder
Vi tilbyder en sundhedsforsikring fra dag ét, en attraktiv pensionsordning og fem feriefridage der optjenes løbende. Derudover er der forskellige personalegoder på den enkelte klinik, f.eks. frugtordning, diverse snacks/drikkevarer og betalt frokost ved særlige lejligheder o.l. Vi får løbende flere personalegoder, bl.a. også rabatordninger hos forskellige virksomheder.
Evidensia som arbejdsplads
Vi er ca. 150 medarbejdere nogle i en ung krop, andre med et ungt sind, og vi bestræber os på at få det bedste ud af hverdagen. Derfor holder vi team-dage på klinikkerne, vi fejrer mål og succes i hverdagen, har forskellige sociale og faglige arrangementer som f.eks. vores årlige Evidensia dag og en stor julefrokost for hele Evidensia i Danmark.
Om Evidensia Dyrehospital A/S
Evidensia Danmark er en del af en af verdens største veterinærkoncern, IVC Evidensia, som i dag har over 2600 dyrehospitaler og klinikker i 20 lande. Dyrene og deres ejere er altid i centrum i Evidensia.
Vi samarbejder på tværs af grænser, klinikker og fagområder og tilbyder alt fra grundlæggende dyrlægepleje til avanceret specialistbehandling.
Skal du være en del af udviklingen?
Teamleder til Evidensia Brønshøj Dyreklinik
Har du lyst til at være med fra starten på vores nye klinik i Brønshøj? Så er det måske lige dig vi står og mangler?
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Evidensia Dyrehospital A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.