Velkommen til Vordingborg
Dyrehospital blev bygget i 1980 og blev i 2015 en del af Evidensia familien. Vi ligger i udkanten af Vordingborg i store lyse lokaler på en stor hyggelig grund med gamle frugttræer.
Hospitalet er kendt for professionel og omsorgsfuld behandling og pleje. Vi har tæt kontakt med vores venlige og loyale klientel.
Vi er 3 fuldtidsdyrlæger, 3 veterinærsygeplejersker, en deltid klinikassistent og en havemand. Desuden har vi nogle gange om måneden, 1 dyrlæge fra et af de andre Evidensia hospitaler, der kommer og hjælper os med dagens patienter.
Hospitalets patienter er overvejende primærpraksis patienter, men vi har også henvisninger, dette primært indenfor katte-, nyre- og tandområdet. Vi arbejder med intern medicin og laver elektiv og avanceret bløddelskirurgi. Vi foretager billeddiagnostik i form af røntgen og ultralyd og har vores eget laboratorie.
Som en del af Vordingborg teamet, vil du indgå i en travl og til tider hektisk, men altid hyggelig og sjov hverdag med engagerede og gode kollegaer, hvor fagligheden, samarbejde og god service er i højsæde.