facebook tracking
Klinik

Faxe Hestehospital

Connect
Velkommen til hestehospitalet

Faxe Hestehospital fungerer både som primær klinik for vores egne klienter, og som henvisningsklinik for kollegaer.

Vi er et team af veluddannede hestedyrlæger – inkluderende en diplomat i intern medicin og en diplomat i sportsmedicin og rehabilitering - med mange års erfaring. Teamet videreuddannes løbende på internationalt niveau, og vi råder over moderne udstyr af højeste kvalitet, indenfor diagnostik og behandling. 

Faxe Hestehospital råder over indendørs undersøgelsesfaciliteter inkluderende ridehus, mønstringsbaner og hård longerotunde. Klinikfaciliteterne indeholder røntgenrum, flere undersøgelseslokaler, stor operationsstue med 2 kaste-/opvågningsbokse, CT-afdeling, stald, smedje, samt et hyggeligt venteværelse med udsigt over faciliteterne.  

Du vil blive en del af et team der tilbyder en lang række specialistbehandlinger, blandt andet:

  • Halthedsundersøgelser med brug af objektiv halthedsanalyse med Lameness Locator®
  • Handelsundersøgelser
  • Digital røntgen
  • Ultralydsscanning
  • CT-scanning
  • Diagnosticering og behandling af medicinske sygdomme inkl. gastroskopi, bronkoskopi
  • Reproduktion
  • Veterinær kiropraktik
  • Behandling med PRP, IRAP, laser og shock wave
  • Behandling af headshaking med PENS (Perkutan Elektro Nerve Stimulering)
  • Almen praksis

Vi ønsker medarbejdere, der besidder evnen til:

  • At arbejde selvstændigt
  • At være særdeles service- og kvalitetsmindet i forhold til patient og hesteejer
  • At være medspiller i et seriøst og fagligt team

Vi lægger stor vægt på faglighed og et godt og humørrigt arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for faglig udvikling i optimale rammer med en veludstyret hesteklinik samt et hold af medicinske og ortopædiske sparringspartnere. Afdelingen inkluderer yderligere en mindre kvæg-/drøvtyggerafdeling.

Medarbejdere

Evidensia som arbejdsplads

Vi er ca. 120 medarbejdere nogle i en ung krop, andre med et ungt sind, og vi bestræber os på at få det bedste ud af hverdagen. Derfor holder vi team-dage på klinikkerne, vi fejrer mål og succes i hverdagen, har forskellige sociale og faglige arrangementer som f.eks. vores årlige Evidensia dag og en stor julefrokost for hele Evidensia i Danmark.

Vi tilbyder

  • Uddannelse og videreuddannelse

    Evidensia er en ambitiøs virksomhed med stort fokus på udvikling og faglig sparring.

    Vi arbejder med en anerkendende og systematisk tilgang til uddannelse og udvikling, og du har mange muligheder for en strålende karriere hos Evidensia, hvor du kan videreudvikle dine evner.

    Vi bruger bl.a. undervisning på tværs af klinikkerne foretaget af nogle af Danmarks dygtigste dyrlæger, kurser fra The International Veterinary Academy og har internationale samarbejdspartnere.

  • Ny teknologi og specialudstyr

    Evidensia investerer i fremtiden. Flere af Evidensias klinikker er henvisningshospitaler og har specialudstyr til undersøgelser og operationer. Vi investerer gerne i ny teknologi til gavn for vores medarbejdere, klienter og fremtiden.

  • Et godt fagligt og socialt arbejdsklima

    Hos Evidensia får du en stor selvstændighed i jobbet – og ansvar der følger med din erfaring. Vi har en uformel omgangstone hvor vi lægger vægt på humor og et godt grin i hverdagen.

  • Personalegoder

    Vi tilbyder en sundhedsforsikring fra dag ét, en attraktiv pensionsordning og fem feriefridage der optjenes løbende.

    Derudover er der forskellige personalegoder på hver klinik, f.eks. frugtordning, madordninger o.l.

    Vi får løbende flere personalegoder bl.a. også rabatordninger hos forskellige virksomheder.

Arbejder du allerede hos Evidensia DK?

Hjælp os med rekrutteringen, og find selv din nye kollega!

email
@evidensia.dk
Teamtailor

Karriereside fra Teamtailor