Behandling af persondata ved rekruttering
Formålet med at indsamle personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen er at vurdere, om du er en kvalificeret kandidat til en ledig stilling hos Evidensia.
Når du søger en stilling hos os, modtager og behandler vi en række personoplysninger om dig. Det gør, at vi er dataansvarlige for de personoplysninger, som vi behandler om dig. Du finder vores kontaktoplysninger her: Evidensia Dyrehospital A/S, Enggårdsvej 2, 4700 Næstved, +45 55 74 01 76, info@evidensia.dk, cvr.nr. 28855591.
I forbindelse med rekrutteringsprocessen behandler vi almindelige personoplysninger om dig, men det kan også ske, at vi behandler særlige personoplysninger eller CPR-nr. I denne tekst kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi behandler om dig, når du søger en stilling hos os.
Når vi modtager din ansøgning
I rekrutteringsprocessen er det de personoplysninger, som fremgår af din ansøgning, CV og andre medsendte dokumenter, der bliver registreret.
Når du søger on-line via vores hjemmeside, vil følgende oplysninger blive registreret i det rekrutteringssystem, som vi anvender (Teamtailor): Navn, adresse (incl. postnummer og by), e-mail og tlf.nr. Derudover skal du vedhæfte ansøgning og CV. Yderligere vil du blive spurgt om, hvor du har fået kendskab til stillingsopslaget.
Derudover har du mulighed for at vedlægge en anbefaling. Vælger du at gøre dette, skal du sikre dig accepten fra den person, som anbefaler dig, dvs. personen skal acceptere, at dokumenter med vedkommendes personlige data og udtalelse bliver tilgængelig i vores rekrutteringssystem.
Vi anvender databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (b) som hjemmel, da der er tale om personoplysninger, som du selv har fremsendt til os med henblik på at blive ansat.
Vi registrerer de fremsendte oplysninger i vores rekrutteringssystem.
Vi vurderer specifikt hver enkelt ansøgers kvalifikationer i forhold til den opslåede stilling. Når vi har læst ansøgningerne, udvælger vi kandidater til ansættelsessamtale(r). De kandidater, som ikke er blevet indkaldt til samtale, får besked om dette.
Når vi har udvalgt dig til ansættelsessamtale
I forbindelse med ansættelsessamtalerne modtager vi evt. yderligere oplysninger om dig, som vi noterer til brug for det videre rekrutteringsforløb. Vi anvender databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (b) som hjemmel, da der er tale om personoplysninger, som du selv har oplyst med henblik på at blive ansat.
Opbevaring og sletning
Hvis du får afslag, sletter vi de oplysninger, vi har registreret om dig, efter 6 måneder. Hvis du bliver ansat, gemmer vi de oplysninger, som har været en del af rekrutteringsprocessen, i din personalemappe.
Opbevare ansøgning med henblik på senere rekruttering
I nogle situationer vil vi gerne gemme din ansøgning, selv om du har fået afslag, med henblik på senere rekruttering. Hvis vi vil gemme din ansøgning, vil vi bede om dit samtykke til dette.
Andre modtagere, der kan behandle dine oplysninger
I forbindelse med rekrutteringsprocessen er der andre, der vil modtage dine personoplysninger. Dette kan være udbydere, der leverer systemer og bistår med administrative funktioner – eller offentlige myndigheder, f.eks.:
· Rekrutteringsbureauer
· IT-virksomheder el.lign.
· Offentlige myndigheder, f.eks. i forbindelse med etablering af fleksjob og tilsvarende ordninger
Det kan også forekomme, at andre internt i Evidensia vil modtage dine oplysninger. Det kan f.eks. være, hvis dine kvalifikationer vurderes at kunne bruges i forbindelse med rekrutteringen til en anden ledig stilling i Evidensia.
Dine rettigheder
Efter lovgivningen i Databeskyttelsesforordningen (EU-forordning) og Databeskyttelsesloven i Danmark (af 23. maj 2018) har du en række rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os.
Nedenstående artikler henviser til Databeskyttelsesforordningen i EU:
Ret til at se oplysninger (indsigtsret), artikel 15
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. Ret til berigtigelse, artikel 16
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Ret til sletning, artikel 17
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. Ret til begrænsning af behandling, artikel 18
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne - bortset fra opbevaring - med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet), artikel 20
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Ret til indsigelse, artikel 21
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Klage til Datatilsynet
Du har mulighed for at klage over vores behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk.
August 2022